Turen går gennem Aalborg og den gamle landevej forbi Nørholm Skole og Klitgård Fiskerleje med fantastisk udsigt ud over Limfjorden.
Vi passerer Sebbersund som er en gammel handelsplads fra Stenalderen og kører videre til Løgstør, hvor de lokale motorcykelklubber og Handelsstandsforeningen den 7 juni holder Løgstør MC parade. Der bydes på rundstykker og kaffe før der er en 60 km lang fællestur ad smukke veje i lokalområdet (er indlagt i denne rute).
Tilbage i Løgstør bydes på en pølse med en øl eller vand nede på havnen.
Derefter kører vi over Aggersundbroen for at ende hos Leif i Skovsgaard hvor Bente vil traktere med kaffe og hjemmebagte boller.
Turen herfra tilbage til Vodskov går over Gjøl dæmningen.
Comments