Turen har sin start på Ledreborg Alle 2/P-pladsen - Danmarks længste allé - lige uden for Roskilde. Der køres via Lejre, Kirke Valsø, gennem Bidstrup Skov og Skjoldnæsholm, Kirke Eskilstrup, Rye og pausemulighed på Munkholmgrillen. Her vil det være en dødssynd og IKKE gemme appetitten til Bromølle Kro! Vi kan varmt anbefale at indtage frokosten der. (Her vil det tjene på charmekontoen at invitere fruen med!)
Se mere på; https://bromoelle-kro.dk/
Efter pausen(?) køres gennem Eriksholm Skov og Gods til Maglesø og Grøntved Overdrev med de mange snoede bakkeveje på dette stykke. Her passeres Mørkemose Bjerg med 105m.o.h. Mogenstrup, Søndersted og Vedebjerg Skov passeres i denne meget tætte skov hvor Ulkestrup, Vinskoven og Brokøb passeres og du når frem til Bromølle Kro hvor det anbefales at parkere skarpt til venstre på P-pladsen overfor kroen. Kroen har et noget "levende" stenunderlag hvor en mc let kan vælte! Derfor P-pladsen.
Gør jer selv den tjeneste at bænke jer ude på terrassen med udsigt til åen! Så blir fruen imponeret..
Efter kroopholdet kan tilbage ad sammen vej gennem Hørdal Plantage, Grønningehuse og Bennebo frem til Kalundborgvej som fører dig videre mod Roskilde m.m. Vær obs med farten på det sidste nævnte stykke med sine noget uforudsigelige sving!
Der gives svinggaranti på denne tur som er prøvekørt af Nordsjællands MC Club.
www.nmc-club.dk
Comments