Keder du dig i denne tid uden for sæsonen, kan man altid tage sin GPS med i bilen - eller endnu bedre - sin Tourstart app som jo allerede er på mobilen og invitere fruen med en tur til det skønne møn´s Klint. Klinten - som dannedes for 70 mio år siden - rejser sig 128 m over Østersøens vande. De hvide skrænter er dannet af havdyr og fossiler som giver klinten det hvide skær. I 2017 blev Møns Klint som første danske optaget som UNESCO´s Biosfæreområde for bevaring af naturområder. Vil man ned og se klinten nedefra, kan man benytte trappen med de 497 trin! HUSK du skal op igen!
Turen - som er på 126km/2 timer 38 min har sin start på Værftsvej kort efter Københavnsvej i Køge. Start/mødested kan være på Circle K tanken på hjørnet af ovennævnte veje. Turen går ud af Køge/Køgevej og kort efter tager den et drej til Venstre ad Stevnsvej og kort efter igen svinges der ned af Køge´s svar på Strandvejen: Kystvejen. Her anbefales det at slække lidt på speederen/gashåndtaget da vejen huser nogle af de skønneste sommerhuse og en eminent udsigt over Køge Bugt. Der drejes mod Magleby, Gjerslev Huse, Mandehuse mod Højerup.
Inden Højerup - med det udemærkede traktørsted og Stevns Klint - passeres Fyrvej hvor man or enden finder det 200 år gamle Stevns Fyr. Melder kaffe og kage trangen sig, kan den stilles i den lille hyggelige Cafe Mad og Ro på stedet.
Der fortsættes forbi koldkrigsmuseet Stevnsfortet som spillede en vigtig rolle under den olde krig. Museet huser mange historier fra den tid, særligt under Cuba-krisen hvor det var sat i højeste alarmberedskab. (se mere på: oesm.dk/koldkrigsmuseet) Boesdal og den lille fiskehavn Rødvig og Faxe Ladeplads passeres. Fortsæt rundt om Præstø Fjord men vær OBS! på der ofte skjuler sig en fotovogn i budskadset på strækningen!
Præstø dukker forhåbntlig op uden ærgrelse over en dum fartbøde og havnen inviterer til et kig inden for. Hver tirsdag i sommerperioden er der amerikanetræf hvor mange mc´ere også dukker op. Trænger den lille mave til en påfyldning her, anbefaler vi Cafe Mocca som i sommerperioden byder på en velopdragen buffet som burde mætte de fleste.
Der fortsættes ad vej 265 gennem Lille Kindvig og Viemose mod Kalvehave hvor det skønne syn af Dronning Alexandrines Bro dukker op i horisonten til selve Møn.
Byen Koster passeres (det ER gratis!)hvor efter Neble, Svensmarke, Slothøj, Råbymagle og Busemarke før du ankommer til GeoCenter Møns Klint.
Vær OBS! på at de sidste 200 m er grusvej som passeres uden udfordringer hvis du er på mc. (se mere på: moensklint.dk)
Der er en udmærket cafe på stedet.
God tur..
Comments